Gaveønsker

Julen står for døren, og det betyder for mange, at de skal til at finde på gaveønsker til de, som efterspørger. Da jeg var barn, var det vigtigste for mig gaverne. Ikke at jeg ikke også nød julen med familien og hyggen, sangene og den gode mad, men det var da klart, at det var gaverne, jeg glædede mig allermest til. Nu hvor jeg er blevet ældre, er det jeg glæder mig allermest til hyggen sammen med familien, selvom jeg stadig også glæder mig til gaverne. Det er sjovt, hvordan ens prioriteringer ændre sig, når man bliver ældre. For mange er det sikkert svært at finde på gaveønsker. Nogen ønsker sig måske store ting som en ny grill eller et gavekort til faldskærmsudspring, hvor man kan se Verden fra oven, imens andre slet ikke ønsker sig noget. Som udgangspunkt synes jeg bestemt ikke, at der findes for store eller for små ønsker. Man må dog tage i betragtning, at den man giver sin ønskeseddel til, kan have et økonomisk loft, der ikke tillader at kunne købe alt det, der står på sedlen.